KKIK Samværspolitik
Samværspolitik for trænere og ledere i KKIK
Politik mod pædofili i KKIK
I KKIK ønsker vi, som vi er forpligtet til gennem en folketingsvedtagelse 1. juli 2005, at sikre børn og unge mod seksuelle overgreb og krænkelser. Dette skal først og fremmest ske i en tæt og åben dialog mellem trænere, ledere og forældre. Derfor har vi udarbejdet nogle retningslinier der skal følges, ved ansættelse af nye trænere/ledere samt retningslinjer for samværet med børnene. Disse retningslinier bør medvirke til at skabe en vis tryghed i klubben.
Følgende retningslinier gør sig gældende ved ansættelse af nye trænere/ledere
- Bestyrelsen/udvalget ansætter trænere/ledere.
- Ved ansættelse af trænere/ledere til unge under 15 år, vil vedkommende blive undersøgt i Det centrale Kriminalregister for overtrædelse af § 36, den såkaldte Børneattest, for herved at kontrollere om den pågældende træner/leder, der er i direkte kontakt med børn/unge er anmeldt eller dømt for pædofili.
- Undersøgelse sker kun med skriftlig samtykke fra den enkelte træner/leder
- En pletfri attest er en forudsætning for ansættelse i KKIK.
- Afdelingsformændene indhenter de nødvendige tilladelser/attester og afleverer til KKIK`S formand, som indsender til godkendelse hos politiet.
- Samtykkeerklæringen kan hentes på DGI` s hjemmeside.
- Medlemmer af bestyrelsen skal også være villige til at lade sig undersøge i kriminalregistret
Sådan er trænerne sammen med børnene i vores klub.
- Vi taler ordentlig til børnene og behandler dem med respekt
- Man inviterer ikke enkelte børn med hjem
- Trænere går ikke i bad sammen med børn af modsat køn
MEN
- Der skal være plads til sejrsknus, et klap på skulderen eller en trøstende omfavnelse hvis et barn føler nederlag eller har slået sig.
- Det er også naturligt, at der er kropslig kontakt i andre situationer – både børnene imellem og mellem trænere og børn.
- Nogle gange skal børnene have hjælp til at udføre bestemte bevægelser, andre gange kan der være sikkerhedsmæssige grunde til at en træner/instruktør griber eller holder om barnet
- Det er OK, at en træner hjælper mindre børn med påklædning.
- Hvis en træner/instruktør føler at være kommet i en situation, der kan misforstås af andre, er vedkommende velkommen til at kontakte afdelingens formand eller KKIK formanden, som vil føre samtalen til protokols, så evt. ”fejlagtige” misforståelser eller rygter kan tages i opløbet.
- Hvis forældre ser noget ”forkert”, vil vi ligeledes bede dem tage kontakt til en af ovennævnte formænd.
|